Fri fragt fra 500 kr.

Har du spørgsmål? Ring til vores ekspert

STJÅLET CYKEL?

HER ER HVAD DU SKAL GØRE

Hvad gør du, hvis din cykel er blevet stjålet? Her er nogle vigtige skridt, du bør tage:

ANMELD TYVERIET STRAKS

Hvis din cykel er blevet stjålet, skal du hurtigt anmelde det til politiet. Gå derefter rundt i området, hvor cyklen blev stjålet. Mange cykeltyverier er impulsive og cyklen kan være tæt på.

Informer venner, familie og del det på sociale medier, herunder Facebook, med et billede af cyklen. Sociale medier kan være effektive til hurtigt at sprede budskabet og få hjælp.

For at anmelde tyveriet til politiet, skal du give oplysninger om cykeltype, farve, mærke, stelnummer, værdi, forsikringsselskab, og tidspunkt/sted for tyveriet. Stelnummeret kan findes i servicehæftet fra butikken eller ved at kontakte butikken, hvor cyklen blev købt.

Husk også at anmelde tyveriet til dit forsikringsselskab. Cykeltyveri dækkes normalt af din indboforsikring. Tjek med dit forsikringsselskab, da mange tilbyder online anmeldelse.

Mangler du informationer i forbindelse med anmeldelse til politi og forsikring?

Forskellige forsikringsselskaber kræver forskellige oplysninger. Husk, at forsikringsselskabet selv indhenter et journalnummer fra politiet efter anmeldelsen. Har du faktura, stelnummer og låsenummer, er du godt forberedt. Hvis du mangler kvittering for en cykel købt hos os, kontakt da den butik, hvor købet fandt sted. Kontaktinformationer kan findes her. For køb i webshoppen, skriv til sale@ebee.dk.

Ny cykel? Pas godt på den, og lås den forsvarligt

Mange danskere mister dagligt deres cykler, og kun en lille del af tyverierne opklares. Investér i en god cykellås for at beskytte din cykel. Se Ebees tips til korrekt låsning af din cykel.